Transkriptionen er AI-genereret, så den er fuld af fejl 🙂

Jeg vil jo gerne snakke med dig om forestillingsevnen.
00:00 –> 00:05

Ja, det hørte jeg.
00:05 –> 00:07

Ved du hvad jeg mener med det?
00:07 –> 00:09

Øh, ja, jeg har hørt dig snakke om det en hemmelig mange gange før.
00:09 –> 00:13

Hvad vil du sige det er?
00:13 –> 00:16

Øh, at forestille sig noget inde i sit hoved, som ikke rigtigt er noget, man ser.
00:16 –> 00:22

At forestille sig noget inde i sit hoved, som ikke rigtigt er noget, man ser.
00:22 –> 00:28

Det var min datter Tone, der gav den fine definition.
00:28 –> 00:32

Jeg elsker at tale med hende om alt muligt.
00:32 –> 00:35

Lige for tiden så taler vi en del om hamstere, og jeg har lovet hende en hamster i 10 års fødselstagsgave.
00:35 –> 00:41

Men ikke et ord om hamstere her.
00:41 –> 00:43

Som Tone sagde, har jeg talt en del om forestillingsevnen her på det sidste.
00:43 –> 00:48

Egentlig har jeg været interesseret i den i mange år, lige siden det gik op for mig,
00:48 –> 00:53

at der er rigtig stor forskel på, hvad vi oplever i vores bevidsthed, når vi forestiller os noget.
00:53 –> 00:58

Vildt store forskelle, faktisk.
00:58 –> 01:01

Vi vender tilbage til min snak med Tone.
01:01 –> 01:04

Jeg har også talt med Helle, min kæreste, om hendes og min egen forestillingsevne.
01:04 –> 01:09

Du må tænke på lige, hvad du vil, undtagen en lyserød elefant.
01:09 –> 01:14

Så tænker jeg på ordene lyserød elefant, lyserød elefant, lyserød elefant.
01:14 –> 01:18

Er det ikke sådan, at der popper en stor lyserød elefant op, og du sådan, nu fylder den det hele?
01:18 –> 01:24

Nej, overhovedet ikke.
01:24 –> 01:25

Det er ordet lyserød elefant.
01:25 –> 01:27

Ja, men det er også forkert, at det kun er ordet.
01:27 –> 01:31

Altså fordi det er igen det her med, hvis jeg forestiller mig en elefant,
01:31 –> 01:34

jamen jeg har det her fornemmelsesagtige, beredskabsagtige,
01:34 –> 01:40

kropsligt-motoriske, størrelsesforholdsmæssige.
01:40 –> 01:46

Der er alle sådan nogle ting, der fornemmes som sådan nogle paratheder eller et eller andet.
01:46 –> 01:51

Og når vi så tænker på det visuelle, så er det, så jeg siger,
01:51 –> 01:56

jeg vil nok sige, der er noget, jeg er satanedme ikke meget af der.
01:56 –> 02:03

I den her episode skal vi altså helt ind i hovedet og beskæftige os med forestillingsevnen, især den visuelle.
02:03 –> 02:11

Hvorfor er det vigtigt og spændende?
02:11 –> 02:13

Det er en meget positiv ting at erkende og interessere sig for variationerne i vores indre liv.
02:13 –> 02:19

Man kan sige, det handler om neurodiversitet i sådan en helt almen menneskelig forstand.
02:19 –> 02:25

Som udgangspunkt har det ikke noget med diagnose at gøre, selvom det selvfølgelig også kan have det.
02:25 –> 02:30

Udgangspunktet er bare, at vi ikke fungerer ens inde i hovedet.
02:30 –> 02:34

Der foregår forskellige ting inde i os, og ved at undersøge det,
02:34 –> 02:38

kan vi lære hinanden og os selv bedre at kende.
02:38 –> 02:43

I episoden her skal vi mange steder hen.
02:43 –> 02:46

Vi skal se på, hvad forskningen siger, både nu og historisk.
02:46 –> 02:51

Vi hører fx fra den ekscentriske Sir Francis Galton.
02:51 –> 02:56

Og så skal jeg af med nogle tanker om det hele.
02:56 –> 03:01

Til allersidst i episoden skal vi høre fra om det heles automatiske telefonsvarer.
03:01 –> 03:06

Det er nemlig så dejligt, at der er kommet en meddelelse på den.
03:06 –> 03:10

Husk at ringe, det gør ikke spor ondt.
03:10 –> 03:13

Nummeret er 77 34 20 24, altså 77 34 20 24.
03:13 –> 03:21

Som det gamle eposiske ordspråg lyder, når man giver en tanke til det hele,
03:21 –> 03:26

bliver resten lidt lettere at dele.
03:26 –> 03:29

Du kan læse mere på omdhele.dk
03:29 –> 03:33

Du lytter til “Om det hele og resten”.
03:33 –> 03:38

En podcast, der handler om det hele og resten.
03:38 –> 03:45

Som navnet angiver.
03:45 –> 03:50

Om lidt får du en mulighed for at teste din forestillingsevne.
03:50 –> 03:55

Men vi starter med tone.
03:55 –> 03:58

Hvordan var det nu, du definerede forestillingsevne?
03:58 –> 04:03

• En forestillelse inde i sit hoved, som ikke rigtig er noget, man ser.
  04:03 –> 04:09
• Ja.
  04:09 –> 04:11

Men så er det det der med, at man ser det alligevel bare inde i hovedet.
04:11 –> 04:17

• Ja, ja.
  04:17 –> 04:20
• Så vil jeg gerne prøve at lave sådan en lille test med dig.
  04:20 –> 04:25
• Jamen, du gerne.
  04:25 –> 04:28
• Der er jo nok stor forskel på, hvordan man gør det,
  04:28 –> 04:32

eller hvor god man er til det, eller hvor tydelige de der billeder bliver.
04:32 –> 04:38

Du kan jo godt lide at tage på hotel.
04:38 –> 04:42

Godt lide at være på ferie.
04:42 –> 04:44

• Ja, det kan jeg da godt.
  04:44 –> 04:46
• Så hvis du nu lukker øjnene, og så prøver at forestille dig,
  04:46 –> 04:52

at vi er på ferie, og vi skal op på et nyt hotel,
04:52 –> 04:56

og du har hørt, at det skulle være et rigtig dejligt hotelværelse,
04:56 –> 05:00

men du aner jo ikke, hvordan det ser ud.
05:00 –> 05:02

Så nu kommer du derind.
05:02 –> 05:05

Nu skal du gøre dit bedste for at forestille dig,
05:05 –> 05:08

at du er inde i det her hotelværelse.
05:08 –> 05:11

Der er jo en seng, der er nogle vægge,
05:11 –> 05:15

der er nogle forskellige ting derinde.
05:15 –> 05:19

Du kan kigge på væggene, hvordan ser de ud?
05:19 –> 05:22

Er der noget på dem? Er der nogle billeder og sådan noget?
05:22 –> 05:25

Hvad er det for nogle billeder? Du kan kigge på sengen.
05:25 –> 05:28

Hvordan ser sengen ud? Hvor stor er den?
05:28 –> 05:31

Hvilken farve er sengen betrækket?
05:31 –> 05:34

Er der andre møbler i rummet? Altså i det hele taget, hvordan er det?
05:34 –> 05:38

Prøv at bo lidt tid på at se det for dig.
05:38 –> 05:42

Inde i dit hoved.
05:42 –> 05:44

Og mens tone spænder forestillingsmusklen,
05:44 –> 05:47

så kan du, kære lytter, prøve den samme øvelse, hvis du har lyst.
05:47 –> 05:52

Du behøver ikke at lukke øjnene,
05:52 –> 05:55

men hvis du ikke er midt i trafikken, kan du jo lige så godt.
05:55 –> 05:58

Øjenlågene er vant til det.
05:58 –> 06:01

Du behøver ikke at gøre noget særligt,
06:01 –> 06:03

og kan bare lade dem falde i af sig selv.
06:03 –> 06:06

Forestil dig nu, at du er på ferie.
06:06 –> 06:11

Du står foran døren til hotelværelset, som du skal se for første gang.
06:11 –> 06:16

Nu åbner du døren og går ind.
06:16 –> 06:19

Prøv at se det for dig.
06:19 –> 06:25

Tag det hele ind, så godt du kan.
06:25 –> 06:28

Gå gerne lidt rundt på hotelværelset, inde i dit hoved,
06:28 –> 06:35

mens vi lige hører en snas af Kalles musik.
06:35 –> 06:39

Kalles musik
06:39 –> 06:43

Kalles musik
06:44 –> 06:47

Nu er spørgsmålet selvfølgelig, så du noget?
07:16 –> 07:19

Hvad så du? Hvor tydeligt var det?
07:19 –> 07:22

Kunne du fastholde det? Var der farver og tekstur?
07:22 –> 07:26

På en skala fra 0 til 100, hvor 0 er intet billede overhovedet,
07:26 –> 07:33

og 100 er et billede, der er lige så stærkt som virkeligheden,
07:33 –> 07:37

hvor vil du så placere din forestillingsevne?
07:37 –> 07:40

• Med øppenvægne? – Ja, det må du gøre.
  07:43 –> 07:46

Hvordan så sengen ud?
07:46 –> 07:50

Jeg ved ikke lige, hvordan sengen så ud, men jeg tror, den var hvid.
07:50 –> 07:59

• Var den hvid? – Ja, eller havde hvidt senge betragtet sig?
  07:59 –> 08:03

Og der var ikke nogen specielle farver eller mønstre?
08:03 –> 08:07

• Nej, ikke rigtigt. Det var bare hvidt. – Hvad med væggene?
  08:07 –> 08:11

Øh…
08:12 –> 08:14

Jeg ved ikke helt…
08:14 –> 08:18

Jeg kan ikke helt forestille mig, at det er så tydeligt.
08:18 –> 08:22

Nej, for mig lyder det jo også, som om det ikke er vildt tydeligt.
08:22 –> 08:27

Nogle mennesker, man spørger, bruger et øjeblik og siger,
08:27 –> 08:32

at væggene var blå, og det var helt tydeligt.
08:32 –> 08:38

• Hvorfor så? – Jeg er ikke så god til det der med forestilling.
  08:38 –> 08:44
• Men jeg tror, du er dårligere. – Jeg er nok endnu dårligere.
  08:44 –> 08:49
• Jeg tror, jeg har ejet det lidt for dig. – Ja.
  08:49 –> 08:53

Det er jo en af grundene til, at jeg er rigtig interesseret i det.
08:53 –> 08:58

Det er jo fordi, at jeg nok er i den pæne lave ende.
08:58 –> 09:03

Hvad så, hvis man spørger… Det spurgte jeg faktisk Kelle om.
09:04 –> 09:08

Hvis man skaler fra 0 til 100…
09:08 –> 09:11

100 vil være, at når man forestiller sig noget i sit hoved,
09:11 –> 09:15

så vil det være lige så godt og tydeligt som virkeligheden.
09:15 –> 09:19

0 vil være, hvis man overhovedet ikke kan se noget som helst.
09:19 –> 09:24

• Man kan ikke forestille sig noget. – Hvad er det, hvis den er 20?
  09:24 –> 09:28

Det er jo spørgsmålet.
09:28 –> 09:31

Man skal bare ligesom at sige et tal. Man kan ikke rigtig kontrollere det.
09:31 –> 09:34

Men hvad for et tal vil du sige?
09:34 –> 09:37

20.
09:37 –> 09:43

• Så det er nede i den ende der. – Eller måske 25.
  09:43 –> 09:47

Ja, 25. Det er meget interessant.
09:47 –> 09:50

• Da jeg spurgte Kelle, så sagde hun 80. – 80?
  09:50 –> 09:53
• Ja. – Wow.
  09:53 –> 09:55

Og jeg tænkte bare, at jeg aldrig kunne finde på at sige et tal, der var så højt.
09:55 –> 10:00

Jeg kan godt sige, at det er det samme.
10:00 –> 10:03

Både Tone og jeg synes altså, at det lyder ret vildt,
10:03 –> 10:07

at vurdere sine indre billeder til hele 80 procent i forhold til virkelige billeder.
10:07 –> 10:13

Jamen, så lad os da høre fra Helle med de 80 procent.
10:13 –> 10:17

Vi hopper ind et sted, efter hun, ligesom Tone og måske dig,
10:17 –> 10:21

har forestillet sig et hotelværelse.
10:21 –> 10:24

Helle, hvordan så sengen ud?
10:24 –> 10:27

Altså, den var jo i hvert fald redt, ikke?
10:28 –> 10:31

Og så var det faktisk sådan en gammel jernseng.
10:31 –> 10:35

Sådan en tyndt jern.
10:35 –> 10:38

Farven er jeg lidt usikker på, som om den ikke har en farve.
10:38 –> 10:45

Men det var sådan et gammelt hotel.
10:45 –> 10:48

• Okay, det er et gammelt hotel? – Ja.
  10:48 –> 10:50

Det knækkede også i brædderne, når vi gik hen over der.
10:50 –> 10:53

Var der andre farver i det der rum?
10:54 –> 10:57

Ja, mange faktisk. Altså, lige lidt flere, end jeg normalt foretrækker.
10:57 –> 11:03

Men det havde en rigtig fin harmoni.
11:03 –> 11:06

Der var meget blomstret og sådan.
11:06 –> 11:10

Når du taler om det, det lyder, som om du beskriver et billede.
11:10 –> 11:13

• Smukt. Det var smukt. – Det var smukt. Det var rart at være der.
  11:13 –> 11:16

Men når du taler om det og beskriver det, så lyder det på samme måde,
11:16 –> 11:20

som hvis du beskriver et billede.
11:20 –> 11:23

Eller for den sags skyld, på samme måde som hvis du faktisk havde været i hotelværelset og beskrevet det.
11:23 –> 11:28

• Det var mest sådan, det føles. – Det var sådan, det føles.
  11:28 –> 11:31

Eller været og været.
11:31 –> 11:34

Og rent sprogligt kan man ikke høre forskel på de fleste sætninger.
11:34 –> 11:39

Det er ligesom, du beskriver noget, du har set.
11:39 –> 11:42

Ja, okay. Allerede på det her sted i samtalen står det klart for mig,
11:42 –> 11:47

at Helles forestillingsevne fungerer på et helt andet niveau end min.
11:47 –> 11:52

Lad os gå til det sted i samtalen, hvor jeg spørger efter det der tal.
11:52 –> 11:56

Helle, hvis vi tænker os en skala fra 0 til 100,
11:56 –> 12:00

hvor vil du så placere kvaliteten af dine indre visuelle forestillinger?
12:00 –> 12:05

Så tror jeg, vi placerer det omkring 80 eller sådan.
12:05 –> 12:10

• Alligevel? – Ja, det tror jeg.
  12:10 –> 12:12

Det vil sige, at det faktisk er, når du lukker øjnene uden nogen særlige problemer,
12:12 –> 12:17

det er jo ikke noget, du har anstrengt dig særligt for,
12:17 –> 12:21

så kommer du op og siger, at du faktisk kommer sådan 80 procent op til noget.
12:21 –> 12:29

Der kunne være et reelt, ja, som jeg kunne gengive.
12:29 –> 12:35

Ja, og vil det sige, at du også har oplevelsen af, at du kan gå på opdagelse i det?
12:35 –> 12:41

Ja, men jeg er ikke sikker på, at det hænger totalt sammen.
12:41 –> 12:44

Det kan godt være, at jeg finder på ting undervejs.
12:44 –> 12:46

• Giver det mening? Forstår du, hvad jeg mener? – Jo, jo.
  12:46 –> 12:49

Det kan godt være, at jeg flytter rundt.
12:49 –> 12:52

Ikke med vilje nødvendigvis, men til lejligheden.
12:52 –> 13:00

Det kan jeg godt se for mig kunne ske.
13:00 –> 13:03

Så er der lige pludselig noget, der er andet.
13:03 –> 13:05

Lidt ligesom en drøm, giver det mening?
13:05 –> 13:08

Der er nogen hop i en drøm, man ikke kan forklare, hvorfor det er der.
13:08 –> 13:16

Hvis du har de her forskellige steder, hvor du kan zoome ind i det her synsindtryk,
13:16 –> 13:21

så danner det ikke nødvendigvis en fuldstændig helhed.
13:21 –> 13:24

Det er rigtigt. Der er en intention bag at danne helheden i hvert fald.
13:24 –> 13:28

Ellers ville det ikke være der.
13:28 –> 13:30

Men i hvert fald ligger badeværelset ind til højre.
13:30 –> 13:33

Det kan jeg faktisk også mærke, at det ville jeg lige kunne flytte, hvis det skulle være.
13:33 –> 13:37

Så kunne jeg godt lige få rummet til at få det til at ligge til venstre, hvis det var det, der var nødvendigt.
13:37 –> 13:42

Og når du fx mærker eller forestiller dig, at badeværelset ligger til højre,
13:42 –> 13:50

er det så en visuel viden?
13:50 –> 13:53

Jeg tror mere det er sådan en rummelig.
13:53 –> 13:55

Jeg kan jo se døren selvfølgelig, og jeg kan godt se badeværelset,
13:55 –> 13:58

men det er faktisk mere sådan en rummelig fornemmelse.
13:58 –> 14:02

For jeg ved også, hvor vi skal spise morgenmad i morgen,
14:02 –> 14:05

uden at vi har været der, og hvor receptionen er.
14:05 –> 14:08

Jeg er klar over, hvor vi er henne i forhold til de ting, vi skal bruge.
14:08 –> 14:13

Hvad så, hvis jeg spurgte dig til farven på sengen,
14:13 –> 14:19

og så den ikke havde rigtig nogen farve?
14:19 –> 14:22

Hvad nu, hvis jeg beder dig om at kigge efter?
14:22 –> 14:25

Så er der nok kommet noget frem.
14:25 –> 14:27

Hvad kommer der så frem?
14:27 –> 14:29

Så tror jeg faktisk, den er mørkegrøn.
14:29 –> 14:32

Altså, den er malet. Den gamle hjørn er malet mørkegrønt.
14:32 –> 14:37

Og når du siger det, når du giver det svar,
14:37 –> 14:40

og ligesom finder på det, eller det bliver det,
14:40 –> 14:43

er der så forbundet bedder til det?
14:43 –> 14:46

Ja, det er der.
14:46 –> 14:49

Så mens vi sidder her og taler, og nu har du åbnet øjnene,
14:49 –> 14:53

og du kigger på mig, så har du samtidig visuelle kvase…
14:53 –> 15:00

Jeg ved ikke, hvad man skal kalde den.
15:00 –> 15:02

Kvasevisuelle indtryk af grønne senge.
15:02 –> 15:06

Ja, bare en enkelt.
15:06 –> 15:08

Bare en enkelt grønne seng.
15:08 –> 15:10

Hvor er den i forhold til mig, som du ser?
15:10 –> 15:13

Nå ja, du er ikke der.
15:13 –> 15:15

Altså, du må godt komme med.
15:15 –> 15:17

Lige umiddelbart, så har du ikke placeret dig.
15:17 –> 15:23

Men jeg mener bare, du har åbnet øjnene, og du sidder her,
15:23 –> 15:27

og så er hele dit synsindtryk fyldt ud af den virkelighed,
15:27 –> 15:31

vi sidder og snakker i.
15:31 –> 15:33

Hvor er de bedder, som du taler om, hvor de hænder,
15:33 –> 15:38

i forhold til den virkelighed?
15:38 –> 15:42

Det er i min forestillingsverden, tror jeg.
15:42 –> 15:45

Ja, og den kan køre parallelt.
15:45 –> 15:48

Hvilke ord vil du sætte på, og de er ligesom…
15:48 –> 15:54

Er det ligesom, de er et helt andet sted, eller er det ligesom,
15:54 –> 15:57

de lidt lægger sig ind over?
15:57 –> 15:59

Nej, det er helt adskilt.
15:59 –> 16:01

Der er allerede mange temer og spørgsmål i gang.
16:01 –> 16:05

Der er fx spørgsmålet om, hvor pålidelig introspektion
16:05 –> 16:08

og selvrapportering er.
16:08 –> 16:11

Der er spørgsmålet om, hvad det vil sige at have
16:11 –> 16:13

indre visuelle billeder i det hele taget.
16:13 –> 16:16

Det lyder underligt, når man taler om det,
16:16 –> 16:19

at man kan have åbne øjne og visuelle oplevelser indeni,
16:19 –> 16:22

der ligesom er et andet sted end der, hvor synsindtrykket er.
16:22 –> 16:26

Samtidig, når jeg taler med Helle, så er jeg ikke det mindste
16:26 –> 16:29

i tvivl om, at hun har de her indre billedanser.
16:29 –> 16:33

Det er ikke så meget det, hun siger tallet 80,
16:33 –> 16:36

for hvordan skulle vi kunne kalibrere den skala?
16:36 –> 16:39

Det er den naturlighed, hvormede hun omtaler det.
16:39 –> 16:42

“Jeg kan jo se døren, selvfølgelig”, siger hun i forbifarten.
16:42 –> 16:47

Man vil ikke høre mig sige noget tilsvarende.
16:47 –> 16:50

For mig vil det være en ekstraordinær begivenhed,
16:50 –> 16:53

hvis jeg pludselig så en dør for mig.
16:53 –> 16:56

Så min konklusion er, at skalaen faktisk giver god mening.
16:56 –> 17:01

Tone sagde 25.
17:01 –> 17:04

Måske satte hun det lidt lavt, fordi hun gerne vil være solidarisk med sin far.
17:04 –> 17:08

Hvad med sådan en ting eller personer eller hvad som helst,
17:08 –> 17:11

er der noget, som du kan få et tydeligere billede frem af, end andre ting?
17:11 –> 17:17

• Øhm, hunde. – Hunde?
  17:17 –> 17:19
• Yes. – Haha.
  17:19 –> 17:23
• Og det er, fordi du elsker hunde? – Ja, ja.
  17:23 –> 17:26
• Så prøv lige at lukke øjnene. – Hmm.
  17:26 –> 17:28

Forestil dig, at den første hund, der kommer forbi,
17:28 –> 17:31

kommer ind i dit hoved.
17:31 –> 17:33

Hvad er det for en hund?
17:33 –> 17:35

Øhm…
17:35 –> 17:38

Jeg tror, det er en labrador.
17:38 –> 17:41

Men det var den der skala.
17:41 –> 17:44

Jeg ligger og roer rundt et sted under 10, måske,
17:44 –> 17:47

på en skala fra 0 til 100.
17:47 –> 17:49

Pelle sagde 80.
17:49 –> 17:51

De præcise tal er selvfølgelig ligegyldige,
17:51 –> 17:54

men der er en skala.
17:54 –> 17:56

Der er en vild variation i det her fænomen.
17:56 –> 17:59

Forestillingsevnen.
17:59 –> 18:02

Hvordan er din indre verden?
18:02 –> 18:05

Hvad forestiller du dig?
18:05 –> 18:09

Og hvordan ser det ud?
18:09 –> 18:13

Har du billeder inde i?
18:13 –> 18:16

Kører der film på en indre skærm?
18:16 –> 18:20

Hvad ser du fra dig?
18:20 –> 18:22

Og hvad vil det se?
18:22 –> 18:25

Er der sprogbilleder eller billedsprog?
18:25 –> 18:28

Er din forestillingsevne i farver eller sort-hvid?
18:28 –> 18:33

Hvordan er din indre verden?
18:33 –> 18:36

Hvad forestiller du dig?
18:36 –> 18:38

Nu repræsenterer jeg altså en usædvanlig lav billeddannelse,
18:38 –> 18:43

og Helle repræsenterer normal til høj billeddannelse.
18:43 –> 18:48

Det forvirrende er, at jeg selvfølgelig sagtens skal sige
18:48 –> 18:51

samme slags ting, som Helle siger.
18:51 –> 18:53

Hvis jeg bliver bedt om at forestille mig et hotelværelse,
18:53 –> 18:56

kan jeg uden problemer give en beskrivelse.
18:56 –> 18:59

Det betyder, at hvis vi skal have fat i den indre billeddannelse,
18:59 –> 19:03

selve den mentalt-visuelle fenomenologi,
19:03 –> 19:07

så kan vi ikke uden videre sammenligne sproglige udtryk.
19:07 –> 19:11

Lad mig dele nogle tanker om sprog, billede og forskellene på vores indre.
19:11 –> 19:18

At danne indre billeder, det hører til noget af det mest intime,
19:18 –> 19:23

man kan dårligt komme længere ind i bevidstheden.
19:23 –> 19:26

Og her er også udfordringen, selvfølgelig.
19:26 –> 19:29

Ligemeget hvad jeg gør, så kan jeg ikke vise dig,
19:29 –> 19:32

hvordan mine indre billeder ser ud.
19:32 –> 19:35

Og det omvendte gælder også.
19:35 –> 19:37

Du kan prøve at tale om dine,
19:37 –> 19:39

men her bliver det tydeligt, at sprog er en social størrelse.
19:39 –> 19:43

Sproget opstår ikke inde i hver enkelt af os,
19:43 –> 19:46

det er blevet til i vores ydre samspil.
19:46 –> 19:49

Ord, det er noget vi er enige om.
19:49 –> 19:52

Nu ved jeg godt, at man kan gentage figuren fra før og sige,
19:52 –> 19:55

jeg kan aldrig helt vide, hvad et givet ord betyder for dig i alle nuancer.
19:55 –> 20:00

Og det kan man godt sige, det kan være rigtigt nok,
20:00 –> 20:02

men det forekommer mig at være en helt anden snak.
20:02 –> 20:05

For ordene har faktisk deres betydninger uden i samspillet, uden i det sociale.
20:05 –> 20:11

Bortset måske fra dækter og filosofer og andre underlige mennesker,
20:11 –> 20:15

så forholder vi os til sprog på en pragmatisk og kommunikerende måde.
20:15 –> 20:19

Ja, selv de underlige mennesker gør sådan det meste af tiden.
20:19 –> 20:24

Ordene og det vi går og siger, det indgår i konkrete situationer.
20:24 –> 20:29

Vi bruger ordene til noget, vi spiller sprogspil, som Wittgenstein sagde det.
20:29 –> 20:34

Og al den udveksling og brug af sproget holder ordenes betydninger fast.
20:34 –> 20:39

Lad os sige, at jeg er et sted, hvor der skal leges en selskabslej,
20:39 –> 20:43

så min del af lejen bliver deltagerne bedt om at forestille sig noget, lad os sige et hus.
20:43 –> 20:48

Jeg kan uden vanskeligheder, i hvert fald ikke med relevante vanskeligheder,
20:48 –> 20:52

indgå i lejen ligesom de andre, der er til stede.
20:52 –> 20:56

Vi kan svare på spørgsmål, hvordan så huset du forestillede dig ud,
20:56 –> 21:00

hvor mange etager havde det, hvilken farve havde muren og taget, osv.
21:00 –> 21:04

På intet tidspunkt vil vores sproglige udveksling sige noget om,
21:04 –> 21:08

hvad der reelt foregik inde i os, da vi brugte forestillingsevnen.
21:08 –> 21:12

Tværtimod lyder det som om, alle beskriver noget ensartet.
21:12 –> 21:16

Det lyder sprogligt set som om, alle så billeder, der kan sammenlignes med fotos,
21:16 –> 21:21

som om alle svarer på spørgsmålene ved at gå på opdagelse i de her indre forestillingsbilleder.
21:21 –> 21:28

Men det er en illusion, som skyldes sprogets nivellerende funktion.
21:28 –> 21:32

Der er en masse forskel på os, som forsvinder i sproget,
21:32 –> 21:36

fordi vi mødes i sproget som en fællesgørende størrelse.
21:36 –> 21:40

Og vores konkrete handlinger spiller en lignende rolle,
21:40 –> 21:44

alt andet lige så står vi over for lignende udfordringer,
21:44 –> 21:48

vi manipulerer objekter på de samme måder, vi løser de samme eller tilsvarende problemer i den fælles verden.
21:48 –> 21:56

Det kræver et stort skift i fokus og en underlig stoppen op,
21:56 –> 22:00

at synliggøre forskellene på, hvad der er vores individuelle fenomenologiske virkelighed.
22:00 –> 22:07

I moderne matematikundervisning i skolen,
22:07 –> 22:11

så prøver man ikke nødvendigvis at tvinge alle elever til at regne regnestykkerne ud på den samme måde,
22:11 –> 22:16

for man ved, at der er mange måder at nå frem til det korrekte resultat på.
22:16 –> 22:21

Der er selvfølgelig endnu flere måder at nå frem til forkerte resultater på, men det er lige meget her.
22:21 –> 22:26

Den gode matematiklærer interesserer sig for børnenes strategier.
22:26 –> 22:30

Hun dyrker en bevidsthed om, at der er mange forskellige strategier.
22:30 –> 22:34

Det nævner jeg som en analogi.
22:34 –> 22:37

Jeg tænker på det sådan her.
22:37 –> 22:39

Vi bliver til i verden og får dermed en masse opgaver at løse.
22:39 –> 22:43

Vi skal jo begå os på en eller anden måde.
22:43 –> 22:46

Hvordan vi gør det indeni, altså løser de her opgaver, det er for det meste irrelevant.
22:46 –> 22:51

For det meste ret usynligt.
22:51 –> 22:54

Jeg tror, der er mange, mange strategier for en lang række gøre-mål i hverdagen,
22:54 –> 22:59

som i virkeligheden løses med meget forskellige indre strategier.
22:59 –> 23:03

Og den forskel på strategierne, den er skjult af sprog og af pragmatik.
23:03 –> 23:08

Ja, mange af dem er skjult for os selv.
23:08 –> 23:11

Vi kender jo kun til en brød del af, hvordan vores hjerne går til opgaverne.
23:11 –> 23:15

I analogi med gammeldags matematikundervisning,
23:15 –> 23:19

så handler det jo om, at det jo ofte kun er resultatet, der bliver synligt.
23:19 –> 23:23

Det er sjældent, at man virkelig går ind og undersøger,
23:23 –> 23:26

hvordan kom du rent faktisk og helt konkret frem til det her resultat.
23:26 –> 23:30

Der er selvfølgelig også masser af kognitive og perceptuelle strategier,
23:31 –> 23:35

som er fælles for os alle sammen, fordi de er meget oplagte
23:35 –> 23:40

og ligger lige for biologisk og kulturelt og udviklingsmæssigt.
23:40 –> 23:45

Så selvfølgelig er der masser af ens strategier inde i os.
23:45 –> 23:49

Men jeg er ret sikker på, at man hos os alle sammen kan finde steder,
23:49 –> 23:53

hvor vi har udviklet strategier, der adskiller sig fra flertallets.
23:53 –> 23:57

Jeg tænker helt ned i den dybe arkitektur i hjernens netværk.
23:57 –> 24:02

Godt nok ligner alle hjerner jo hinanden, ikke bare udefra,
24:02 –> 24:07

men også når man undersøger hjernens funktion på forskellige måder,
24:07 –> 24:11

så finder man alle mulige genkendelige strukturer,
24:11 –> 24:14

og man kan lokalisere funktioner og moduler.
24:14 –> 24:17

Der er mange fælles træk.
24:17 –> 24:20

Men samtidig, så er den enkelte specifikke hjerne jo et resultat
24:20 –> 24:24

af et helt unikt miljø, både i rum og tid.
24:24 –> 24:28

Og på den måde er det jo ikke mærkeligt, at vores plastiske, problemløsende,
24:28 –> 24:32

hypotese-dannende meningsmaskine af et velkogt stykke blomkål,
24:32 –> 24:36

har udviklet nogle helt seriene måder at løse de opgaver, der stilles til den på.
24:36 –> 24:41

Hvad har vi fundet ud af, det dykker ned i forskning?
24:42 –> 24:49

Vi ser på videnskabens fund.
24:49 –> 24:55

Nu handler det om forskning.
24:55 –> 25:01

Nu handler det om at søge videnssystemer,
25:01 –> 25:04

vi skal så godt som vi kan.
25:04 –> 25:07

Hvad har vi fundet ud af?
25:07 –> 25:11

Nu handler det om at søge videnssystemer,
25:11 –> 25:13

vi skal så godt som vi kan.
25:13 –> 25:15

Hvad har vi fundet ud af?
25:15 –> 25:19

Jeg lovede at komme ind på forskningen.
25:19 –> 25:22

I troede med det, jeg sagde om sprog og handlingers måder at skjule det,
25:22 –> 25:26

der foregår inde i os på, er det ikke så overraskende,
25:26 –> 25:29

at der ikke altid har været den store opmærksomhed på variationen i forestillingsevnen.
25:29 –> 25:35

Begreberne affantagie og hyperfantagie er ikke mere end små 10 år gamle,
25:35 –> 25:40

selvom det gode gamle græske får det til at lyde som om, at de altid har været der.
25:40 –> 25:45

Som sagt, har man affantagie, så danner man praktisk taget ikke nogen indre billeder.
25:45 –> 25:51

Det er noget, der gælder mellem 2 og 5 procent af befolkningen,
25:51 –> 25:54

nogle kilder går lidt højere,
25:54 –> 25:56

og som sagt så er jeg med i den eksklusiv klub,
25:56 –> 26:00

alt efter hvor man sætter skillelinjen, selvfølgelig.
26:00 –> 26:03

Det var en professor, Adam Seaman fra et universitet i Exeter, England,
26:03 –> 26:08

der i 2015 udgav et studie, som interesserede sig for det her fænomen og navngav det affantagie.
26:08 –> 26:16

Fantagie er det klassiske græske for fantasi,
26:16 –> 26:20

defineret af selveste Aristoteles som det fakultet eller den evne,
26:20 –> 26:26

med hvilken en fantasme, som så et billede eller en mental repræsentation, viser sig for os.
26:26 –> 26:32

Aristoteles skrev i ca. 350 år før vores tidsregning,
26:32 –> 26:37

at sjælen aldrig tænker uden et billede.
26:37 –> 26:41

Det giver jo en affantasiker lyst til at spørge,
26:41 –> 26:45

kan jeg så ikke tænke? Har jeg så ikke nogen fantasi?
26:45 –> 26:49

I artiklen “Lives without imagery”
26:49 –> 26:54

eller man kunne sige “Liv uden billedsprog”
26:54 –> 26:57

er forfatterne kort inde på, at der findes skeptikere,
26:57 –> 27:01

at beskrive vores indre liv er vanskeligt
27:01 –> 27:04

og introspektion er uden tvivl noget, man med god grund må være skeptisk overfor.
27:04 –> 27:09

I mine mange samtaler med andre om forestillingsevnen har det været et genkommende tema.
27:09 –> 27:15

Her er et klip fra min samtale med Helle,
27:15 –> 27:17

hvor hun spørger til min oplevelse af indre billeder eller mangel på sammen.
27:17 –> 27:22

Hvordan ville opgaven om at forestille sig et hotelværelse være for mig?
27:22 –> 27:27

Og hvordan ville det være for dig?
27:27 –> 27:29

De her ting, altså ville du kunne det?
27:30 –> 27:33

Altså hvis nu jeg prøvede at tage dig med?
27:33 –> 27:35

Jamen altså…
27:35 –> 27:38

Sige noget tilsvarende, det du sagde, du lukkede øjnene.
27:38 –> 27:41

Hvordan ville det så være for dig?
27:41 –> 27:43

Altså…
27:43 –> 27:45

Meget af det du siger,
27:45 –> 27:49

vil jeg jo også kunne sige,
27:49 –> 27:51

altså vil jeg kunne sige noget tilsvarende.
27:51 –> 27:53

Ja.
27:53 –> 27:54

Og det er en af tingene, det er det, der gør det så udfordrende at tale om.
27:56 –> 28:00

Altså det her med, at en ting er at tale om det i et fælles sprog,
28:00 –> 28:03

og noget andet er, hvad er det egentlig, vi prøver at beskrive?
28:03 –> 28:07

Altså et sted, hvor jeg lægger mærke til sådan en meget stor forskel,
28:07 –> 28:11

det er, når du svarer på en skala fra 0 til 100,
28:11 –> 28:15

hvor 100 er ligesom et fuldt visuelt indtryk,
28:15 –> 28:18

hvor vi så hænder, så siger du 80%.
28:18 –> 28:21

Det er for mig helt absurd.
28:21 –> 28:23

Nå, men det kan jo også bare være, at det er et forkert svar, kan man sige.
28:23 –> 28:26

Det kan jo være, det bare er sådan en skala,
28:26 –> 28:28

fordi det er jo bare på sådan en fornemmelsesskala,
28:28 –> 28:31

hvor virkeligt jeg oplever, det er på en eller anden måde.
28:31 –> 28:34

Jo, jo, jo, men totalt, og det er jeg med på,
28:34 –> 28:37

og det kan man jo netop, altså det ville jo være en måde at ligesom
28:37 –> 28:40

fortolke de her forskellige svar, man giver.
28:40 –> 28:43

Der ville man ligesom kunne fortolke det på den måde og sige,
28:43 –> 28:46

at det ikke bare er en forskel, der handler om,
28:46 –> 28:48

hvordan vi udtrykker os om det.
28:48 –> 28:50

Som nu fx, at du siger 80%,
28:50 –> 28:53

nå jo, men altså, det er jo bare et tal,
28:53 –> 28:58

som ikke rigtigt kan forbindes med noget.
28:58 –> 29:01

Men jeg vil stadigvæk sige, og det er jo også bakket op af,
29:01 –> 29:04

hvad skal man sige, forskning og forskellige måder
29:04 –> 29:06

at prøve at nærme sig de her spørgsmål på,
29:06 –> 29:08

at der er bare en radikal forskel.
29:08 –> 29:11

Fordi det er jo ikke sådan, at jeg ville sige 70%,
29:11 –> 29:14

og du ville sige 80%, eller sådan et eller andet.
29:14 –> 29:16

Det er sådan noget med, at overhovedet sige et tal,
29:16 –> 29:18

der er i den størrelsesorden.
29:18 –> 29:20

Altså overhovedet være i den ende af skalaen.
29:20 –> 29:23

Det vil jeg aldrig nogensinde sige.
29:23 –> 29:26

Og det tror jeg virkelig ikke beskriver noget om,
29:26 –> 29:32

altså det beskriver ikke noget, der har at gøre med min måde
29:32 –> 29:34

at udtrykke det på.
29:34 –> 29:35

Det tror jeg virkelig, det beskriver noget om,
29:35 –> 29:37

hvordan jeg oplever det.
29:37 –> 29:39

Altså, at forskellen for mig på det, vi kan kalde
29:39 –> 29:41

indre forestillingsbilleder, og så en reelt visuel oplevelse,
29:41 –> 29:46

den er tæt på 100%.
29:46 –> 29:49

Altså, og det vil sige, hvis jeg skulle svare på det samme spørgsmål,
29:49 –> 29:52

hvor du siger 80%, så ville jeg sige 10%,
29:52 –> 29:57

og det ville jeg føle var højt sat.
29:57 –> 29:59

Okay, okay.
29:59 –> 30:00

Det ville jeg føle var højt sat.
30:00 –> 30:01

Jeg ville være i tvivl om, om det ville være mere reelt at sige 2%.
30:01 –> 30:05

Og jeg bliver ved med at være i tvivl på mange måder.
30:05 –> 30:09

Jeg bliver ved med at forsøge at være lidt skeptisk
30:09 –> 30:11

også overfor mine egne vurderinger.
30:11 –> 30:14

Det er jo bare vanskeligt det her,
30:14 –> 30:17

for vi kan ikke tage vores indre liv ud
30:17 –> 30:19

og lægge det foran os og sammenligne dem.
30:19 –> 30:23

Det er vel også en af grundene til,
30:23 –> 30:25

at man kan finde de mest radikale holdninger til de her spørgsmål.
30:25 –> 30:29

Her er f.eks. et fantastisk citat fra behavioristen John B. Watson.
30:29 –> 30:35

Han døde i 1958.
30:35 –> 30:37

Watson benægter simpelthen,
30:37 –> 30:39

at indre billedlige oplevelser overhovedet findes.
30:39 –> 30:43

Hvad mener en person, når han lukker sine øjne
30:43 –> 30:47

eller ører billedligt talt og siger,
30:47 –> 30:50

“Jeg ser huset, hvor jeg blev født,
30:50 –> 30:53

køjesengen i min mors værelse, hvor jeg plejer at sove.
30:53 –> 30:56

Jeg kan endda se min mor, når hun kommer for at putte mig,
30:56 –> 31:00

og jeg kan endda høre hendes stemme, når hun blit siger godnat.”
31:00 –> 31:04

Det er selvfølgelig rørende, men det er rent vrøvl.
31:04 –> 31:08

Det er blot dramatisering.
31:08 –> 31:10

Behavioristen finder intet bevis for billedforestillinger i alt dette.
31:10 –> 31:15

Vi har sat ord på de her ting for længe, længe siden,
31:15 –> 31:19

og vi øver konstant disse scener verbalt, når lejligheden byder sig.
31:19 –> 31:24

Citats slut.
31:24 –> 31:27

Det er ret fascinerende, hvor langt man kan komme ud i
31:27 –> 31:31

og benægte, hvad de fleste mennesker rapporterer, at de oplever.
31:31 –> 31:35

Studiet af den visuelle forestillingsevne
31:35 –> 31:39

har været et kontroversielt område i en årrække.
31:39 –> 31:43

I 1970’erne og 80’erne kørte der en såkaldt imagery-debat,
31:43 –> 31:48

lad os bare kalde den billeddebatten,
31:48 –> 31:50

som drejede sig om, hvorvidt indre billeder bedst forstås
31:50 –> 31:53

i analogi med virkelige billeder,
31:53 –> 31:55

eller om de mere skal forstås symbolsk sprogligt.
31:55 –> 31:59

Man kan sige, at det var en strid mellem billedsprog og sprogbilled.
31:59 –> 32:04

Nu kan man få den tanke, at forskere på hver sin side af den debat
32:04 –> 32:08

måske bare taler ud fra deres egen oplevelse,
32:08 –> 32:11

at de så at sige prøver at validere deres måde at være i verden på.
32:11 –> 32:15

Og sjov nok er det faktisk ikke bare en løs tanke.
32:15 –> 32:19

Når man undersøger de eksempler, forskerne bruger,
32:19 –> 32:22

falder de simpelthen i hver sin kasse.
32:22 –> 32:25

Forskeren, der mener, at indre billeder ikke er en primær repræsentationsform,
32:25 –> 32:29

kender ikke til særlig tydelige indre billeder,
32:29 –> 32:32

mens forskeren, der lægger vægt på den indre billeddannelse,
32:32 –> 32:35

kender til levende og prægnante visuelle forestillinger.
32:35 –> 32:39

Selv tænker jeg, at det generelt og under alle omstændigheder
32:39 –> 32:44

er en god idé at være skeptisk overfor introspektion.
32:44 –> 32:47

Det har sine begrænsninger i hvert fald.
32:47 –> 32:50

Det er rimeligt at betvivle, om vi virkelig sammenligner vores billeddannende evner,
32:50 –> 32:54

eller om vi bare sammenligner, hvad vi er tilbøjelige til at sige om dem.
32:54 –> 32:58

På den anden side ville det være mærkeligt,
32:58 –> 33:01

at der var disse stabile forskelle i måden, vi udtrykker os på.
33:01 –> 33:05

Det ville i sig selv kræve en forklaring.
33:05 –> 33:08

Typisk er det jo også en god idé at lytte til, hvad folk siger.
33:08 –> 33:11

Medmindre man har særlige grunde til det,
33:11 –> 33:14

så beskriver de jo nok deres oplevelse så godt som de kan.
33:14 –> 33:18

Jeg støter på følgende formulering i en forskningsartikel.
33:18 –> 33:23

Da medfødt af fantasia hittil har været baseret på subjektive rapporter,
33:23 –> 33:28

er det stadig uklart, om individer virkelig er ude af stand til at forestille sig noget visuelt,
33:28 –> 33:33

eller om de har meget dårlig metakognition,
33:33 –> 33:36

så de har billeder i deres sind, men er blinde for dem.
33:36 –> 33:40

Så begynder det at være ret mystisk.
33:40 –> 33:43

Måske ser jeg virkelig glimrende billeder,
33:43 –> 33:46

jeg er bare blind for dem på grund af meget dårlig metakognition.
33:46 –> 33:50

Jeg synes ikke rigtigt, det lyder så overbevisende med indre billeder,
33:50 –> 33:55

der er der, men som jeg bare ikke kan se.
33:55 –> 33:58

I de sidste årtier har både psykologi og neurovidenskab,
33:58 –> 34:16

der også gjort stor fremskridt med hensyn til at etablere,
34:16 –> 34:19

at visuel billeddannelse faktisk findes og kan måles på en række forskellige måder.
34:19 –> 34:23

Og det samme gælder variationen i denne her billeddannende evne.
34:23 –> 34:27

Den kan også registreres på mange måder, der går ud over subjektive rapporter.
34:27 –> 34:32

F.eks. er der et ret simpelt eksperiment,
34:32 –> 34:36

hvor man beder folk om at forestille sig noget, der enten er mørkt eller lyst.
34:36 –> 34:40

Her viser det sig, at de flestes pupiller bliver mindre,
34:40 –> 34:43

når de forestiller sig et motiv, hvor der er godt med lys,
34:43 –> 34:46

helt ligesom det sker i virkeligheden.
34:46 –> 34:49

Der er mange flere måder at underbygge affantagie og den store variation i forestillingsevnen på.
34:49 –> 34:55

Der er f.eks. mange sammenhæng med andre fænomener.
34:55 –> 34:58

Medfødt prosopagnosi, altså ansigtsblindhed,
34:58 –> 35:02

den manglede evne til at genkende ansigter,
35:02 –> 35:04

hænger f.eks. sammen med meget lave skoringer i tests for forestillingsevne.
35:04 –> 35:09

Og omvendt hænger synestesi, altså de her sansemæssige blandinger,
35:09 –> 35:14

som når nogen oplever, at f.eks. navne eller tal har bestemte farver,
35:14 –> 35:18

sammen med meget høje skoringer i tests for forestillingsevne.
35:18 –> 35:23

Der har været en del forskning siden 2015,
35:23 –> 35:26

som underbygger, supplerer og nuancerer vores viden om affantagie.
35:26 –> 35:31

Der er også mange spørgsmål, der stadig er åbne.
35:31 –> 35:33

Det er ikke sådan, at forskningen har sat forestillingsevnen helt på plads.
35:33 –> 35:37

Og det er jo ikke så mærkeligt, for forestillingsevnen,
35:37 –> 35:40

hele spørgsmålet om intrabilledannelse,
35:40 –> 35:43

er jo på mange måder et knudepunkt for mange store og dybe spørgsmål,
35:43 –> 35:47

af både psykologisk, kognitionsmæssig og filosofisk karakter.
35:47 –> 35:52

En af de interessante ting, der viser sig i mange undersøgelser,
35:52 –> 36:03

og som også vækker personlig interesse hos de af os, der har en lav billedannende evne,
36:03 –> 36:07

det er, at selvom man kan finde opgaver, som affantagikere er dårligere til at løse
36:07 –> 36:12

end almindelige billedannere,
36:12 –> 36:14

så er det nærmest et mere typisk billede, at affantagikere er lige så gode.
36:14 –> 36:19

De, eller lad mig bare sige vi, bruger bare andre strategier til at løse opgaverne.
36:19 –> 36:25

Man kan også finde ting, vi er bedre til, eller lad os bare sige anderledes til.
36:25 –> 36:31

For eksempel er der lavet et forsøg, hvor 61 personer med affantagere
36:31 –> 36:35

og 61 personer med typisk forestillingsevne,
36:35 –> 36:38

de blev forvist realistiske billeder, og så skulle de tegne dem af efter hukommelsen.
36:38 –> 36:44

De affantagiske deltagere huskede færre objekter,
36:44 –> 36:48

der var færre farver i deres tegninger,
36:48 –> 36:51

og de støttede sig mere til verbale strategier.
36:51 –> 36:55

Men, og det er det interessante, affantagikerne udviste samme rummelige inøjagtighed
36:55 –> 37:00

som kontrolgruppen, og de lavede faktisk betydeligt færre hukommelsesfejl.
37:00 –> 37:05

Det understøtter det generelle synspunkt, jeg fremførte tidligere.
37:05 –> 37:09

I stedet for at se affantagere og alle mulige andre individuelle forskelle
37:09 –> 37:13

som funktionsnedsættelser, er det bedre at se dem som forskellige kognitive strategier.
37:13 –> 37:19

En anden artikel, jeg har læst, beskriver et forsøg, der bruger et såkaldt
37:19 –> 37:23

binokulært rivaliseringsparadigme.
37:23 –> 37:26

Det er en kendt forsøgsopstilling i perceptionspsykologien.
37:26 –> 37:29

Et binokulært rivaliseringsparadigme fungerer på den måde,
37:29 –> 37:33

at forsøgspersonen får præsenteret to forskellige billeder samtidig et til hver øje.
37:33 –> 37:39

Hvis man ikke har prøvet forsøget, så kan man tro, at man måske ser en blanding
37:39 –> 37:42

af de to billeder, men det er ikke det, der sker.
37:42 –> 37:45

Der er en rivalisering i gang mellem synsindtrykkene, og perceptionen væksler
37:45 –> 37:49

mellem de to billeder over tid.
37:49 –> 37:51

Så kan man så undersøge forskellige ting som f.eks. hvor lang tid det tager
37:51 –> 37:55

for det ene billede at vinde over det andet, og hvordan forskellige indtryk
37:55 –> 37:59

resulterer i, at det ene eller det andet billede dominerer.
37:59 –> 38:03

Her taler man om sansepriming, dvs. man forbereder sansningen, man primer den,
38:03 –> 38:09

så den reagerer anderledes.
38:09 –> 38:11

Denne sansepriming fungerer også, hvis man blot forestiller sig et billede.
38:11 –> 38:15

Nu virker det jo rimeligt at regne med, at jo bedre man kan forestille sig
38:15 –> 38:19

det mentale billede, desto større er effekt af denne her sansepriming.
38:19 –> 38:24

Og resultaterne af forsøget understøtter det.
38:24 –> 38:27

Ved at sammenligne sansepriming hos affantasikere med normalbefolkningen,
38:27 –> 38:32

så kan man måle forskellige styrken af deres mentale billedannelse.
38:32 –> 38:37

Affantasikerne viste næsten ingen sansepriming, hvilket jo klart tyder på,
38:37 –> 38:42

at de ikke kan danne mentale billeder som primer sansesystemet.
38:42 –> 38:46

Det smukke ved sådan et forsøg er, at man kommer udenom langt størstedelen
38:46 –> 38:50

af subjektivt fejlkilder.
38:50 –> 38:52

Og f.eks. bliver ideen om, at der skulle være mentale billeder hos affantasikeren,
38:52 –> 38:57

som vedkommende blot ikke er klar over, er der, den bliver også skudt ned.
38:57 –> 39:01

Der er tale om en fundamental forskel i evnen til at danne visuelle forestillinger.
39:01 –> 39:06

Det var lidt fra forskningen.
39:06 –> 39:10

Hvad er det, der er ulemper ved at have en lav billedannende evne?
39:10 –> 39:25

Så kan vi jo spørge mere praktisk.
39:25 –> 39:28

Er der ulemper ved at have en lav billedannende evne?
39:28 –> 39:32

Hvor mærker man det i dagligdagen?
39:32 –> 39:35

For det meste er det bare et spørgsmål om, at man bruger andre strategier,
39:35 –> 39:38

end flertallet måske ville bruge i forhold til visse opgaver og aktiviteter.
39:38 –> 39:43

Der er dog nogle ting, man kan sige, man simpelthen er dårligere til.
39:43 –> 39:48

Forskningen peger på, at affantasikere har ringere episodisk hukommelse.
39:48 –> 39:53

I det hele taget kan den mentale genoplevelse af rentringer være sværere.
39:53 –> 39:59

Og det giver jo god mening.
39:59 –> 40:01

Altså, at tænke tilbage på noget som affantasiker,
40:01 –> 40:05

det betyder jo ikke, at der ikke kommer noget frem, eller at man ikke har nogen hukommelse,
40:05 –> 40:09

men det betyder, at der ikke er en billedside,
40:09 –> 40:12

og i hvert fald ikke en klar og tydelig og levende billedside, der hører til de her minder.
40:12 –> 40:17

Og det gør dem jo alt andet lige, end måske sværere.
40:17 –> 40:20

Anekdotisk så kan jeg mæle, at min episodiske hukommelse aldrig har været fantastisk,
40:20 –> 40:26

men der hvor jeg oplever den største forskel i forhold til mange andre,
40:26 –> 40:30

det er ikke så meget i forhold til rentringerne, som jeg har,
40:30 –> 40:33

men det er i forhold til at have dem i en kronologisk eller for dens afskyld rummelig struktur.
40:33 –> 40:38

Der er givetvis mange rentringer, jeg har,
40:38 –> 40:41

som er mindre detaljerede, end de ville være, hvis der også hørte de her billeder med.
40:41 –> 40:47

Og fordi indtrykkene så at sige ikke er så tydelige og levende,
40:47 –> 40:51

så er jeg nok også mere i tvivl om rentringerne, end jeg ville være, hvis jeg så dem som kort film.
40:51 –> 40:57

Om det er et problem, det kan man jo diskutere.
40:57 –> 41:00

Der er også fordele ved at være mere i tvivl.
41:00 –> 41:03

For hvis man ser i rentringer som levende billeder,
41:03 –> 41:06

så kunne jeg forestille mig, at det vil være sværere at erkende,
41:06 –> 41:09

at hukommelsen jo ikke er en videooptagelse, men en stadig rekonstruktion.
41:09 –> 41:14

Dårlig stedsands er også associeret med affantasia,
41:14 –> 41:20

og der skal jeg da lige hilse at sige, at det passer fint på mig.
41:20 –> 41:23

For eksempel tit, når jeg ikke kan finde vej, når jeg er fra Vildt og sådan noget,
41:23 –> 41:27

så er jeg ret sikker på, at det også har at gøre med, at jeg har glemt at lægge mærke til,
41:27 –> 41:32

hvordan jeg kom et sted hen.
41:32 –> 41:33

Og der ved jeg jo, at der er nogle mennesker, der helt tydeligt,
41:33 –> 41:37

de vil slet ikke kunne lade være med, at hele tiden orientere sig.
41:37 –> 41:40

Det bliver sådan en ting for dem.
41:40 –> 41:42

Men for mig så er det bare ikke på nogen måde en naturlig proces.
41:42 –> 41:47

Det ville være noget, jeg skulle notere mig og sige til mig selv,
41:47 –> 41:50

nu skal jeg huske, at det er det, jeg har vendt den vej.
41:50 –> 41:53

Og så skal jeg sætte nogle ord på og lave en liste og et eller andet.
41:53 –> 41:56

Det er jo rimelig nemt at fucke op.
41:56 –> 41:59

Og så ender jeg altid med at gå, altså jeg går typisk den rigtige vej,
41:59 –> 42:04

altså bare 180 grader.
42:04 –> 42:06

Bare modsatte.
42:06 –> 42:07

Bare modsatte, ja.
42:07 –> 42:08

Det er altså virkelig også fedt at kalde det den rigtige vej.
42:08 –> 42:14

Jo, men det er fordi…
42:14 –> 42:16

Altså jeg vil jo typisk gå den rigtige vej, bare…
42:16 –> 42:19

Bare modsatte.
42:19 –> 42:20

Ja, men det er fordi…
42:20 –> 42:22

Der er undersøgelser, der peger på, at man som affantasiker kan blive mindre skræmt
42:22 –> 42:27

af at læse om noget skræmmende.
42:27 –> 42:29

Og endda også mindre skræmt af gyserfilm.
42:29 –> 42:33

Og det giver jo meningen, at der kan være en fordel i visse situationer i,
42:33 –> 42:36

at man ikke bliver overbebyrdet med indre visuelle udtryk.
42:36 –> 42:41

Det kan også være, at man som affantasiker på nogle punkter
42:41 –> 42:43

kan have nemmere ved at tænke abstrakt,
42:43 –> 42:46

fordi man ikke bliver fanget af forestillingsbilledernes visuelle detaljer
42:46 –> 42:49

og det indhold af følelsesmæssigt karakter, som de måske formidler.
42:49 –> 42:54

Men jeg synes, det er vigtigt at sige, at det hele selvfølgelig er meget kompliceret
42:54 –> 42:58

og meget individuelt.
42:58 –> 43:00

Og alle de ting, jeg nævner, kan jo både ses som fordele og som ulemper,
43:00 –> 43:04

det afhænger af den specifikke situation.
43:04 –> 43:08

Nu foretog vi nogle nedslag i forskningen og fortalte,
43:16 –> 43:19

at det var Seaman og hans hold, der dannede året af Fantasia i 2015.
43:19 –> 43:24

Men de var ikke de første, der beskrev fænomenet.
43:24 –> 43:27

Den ære tilfalder ifølge mange kilder Francis Gelson i 1880’erne,
43:27 –> 43:33

og ham skal vi lige tale lidt om.
43:33 –> 43:36

Både fordi han er en interessant person
43:36 –> 43:38

og fordi hans studie i forestillingsevnen er lidt sjov.
43:38 –> 43:42

Det bliver noget af en længere afstikker,
43:42 –> 43:44

men bare roligt, vi vender tilbage til forestillingsevnen igen.
43:44 –> 43:48

Gelson levede fra 1822 til 1911,
43:48 –> 43:52

og hans karriere falder altså lige midt i viktoriansk tid.
43:52 –> 43:56

Han havde brede interesser og talenter.
43:56 –> 43:59

Man kan godt sige, at han var noget af et universalt geni.
43:59 –> 44:02

Det var f.eks. ham, der udviklede det statistiske begreb om korrelation,
44:02 –> 44:07

og det må man da sige, det er alligevel et ret væsentligt bidrag
44:07 –> 44:10

til statistikken og hele vores tænkning.
44:10 –> 44:13

Det var også ham, der opfandt udtrykket “nature versus nurture”,
44:13 –> 44:17

og i det hele taget var han besat af arv og miljøs betydning for mennesker,
44:17 –> 44:21

og ikke mindst af at måle alt, hvad der måles kan.
44:21 –> 44:26

Vi kan også takke Gelson for det såkaldte Gelsonbræt eller Gelsonboard.
44:26 –> 44:31

Det er jo sådan en mekanisk statistikmaskine.
44:31 –> 44:35

Mange vil have set sådan et,
44:35 –> 44:37

og nu kan man jo så prøve at se, om man også kan se den for sig.
44:37 –> 44:41

Vi forestiller os et bræt med en masse søm på,
44:41 –> 44:44

og de her søm er placeret regelmæssigt i rækker, der er forskudt i forhold til hinanden.
44:44 –> 44:49

Så holder man brættet på skrå og lader kugler trille ned igennem de her søm.
44:49 –> 44:54

Hver gang en kugle rammer et søm,
44:54 –> 45:02

så vil den med nogenlunde lige stor sandsynlighed bevæge sig enten til venstre eller til højre forbi sømmet.
45:02 –> 45:07

Så når man hælder en masse kugler ned igennem skoven af søm,
45:07 –> 45:11

så vil de samle sig i bunden af brættet, hvor der er sat en række skilderum op,
45:11 –> 45:15

så kuglerne falder ned og danner søjler.
45:15 –> 45:18

Og selvom den enkelte kugle har en tilfældig vej igennem alle sømmene,
45:18 –> 45:22

så er der ikke noget særligt tilfældigt over den overordnede figur,
45:22 –> 45:25

som bliver dannet nederst på brættet.
45:25 –> 45:27

Tværtimod, fordi der dukker en normalfordelingskurve op.
45:27 –> 45:31

Jo flere kugler, desto bedre tilnærmelse til denne her normalfordelingskurve.
45:31 –> 45:36

Og må ikke de fleste kan se sådan en for sig.
45:36 –> 45:39

Det er jo altså sådan en klokkeformet symmetrisk sag.
45:39 –> 45:47

Den begynder flad ude i siderne og går så ind mod midten,
45:47 –> 45:50

hvor den danner sådan en klokkeformet figur.
45:50 –> 45:53

Den hedder jo også “the bell curve”.
45:53 –> 45:56

Normalfordelingskurven er jo et fascinerende matematisk fænomen,
45:56 –> 46:04

fordi stort set alle de variationer,
46:04 –> 46:07

i hvert fald utrolig mange af den slags variationer,
46:07 –> 46:10

som vi typisk er interesserede i, når det angår mennesker f.eks.,
46:10 –> 46:13

de følger sådan en normalfordelingskurve.
46:13 –> 46:16

Det kunne være højde eller kondition,
46:16 –> 46:19

eller hvor hurtigt man kan løse en opgave,
46:19 –> 46:22

eller hvad det nu kunne være.
46:22 –> 46:24

Når man måler den slags og laver statistik over det,
46:24 –> 46:27

jamen så fordeler resultaterne sig stort set altid efter sådan en normalfordelingskurve.
46:27 –> 46:32

Og hvorfor det?
46:32 –> 46:34

Jamen det er jo fordi, vi har at gøre med fænomener,
46:34 –> 46:37

som så at sige er afgjort af en masse indflydelser.
46:37 –> 46:40

Fænomenerne er resultater af et stort antal forskellige indflydelser,
46:40 –> 46:44

der trækker fænomenet i hver sin retning.
46:44 –> 46:46

Og det kommer til at svare til det her løb med kuglerne igennem sømbanen.
46:46 –> 46:50

Nogle påvirkninger trækker den ene vej,
46:50 –> 46:52

nogle påvirkninger trækker den anden vej.
46:52 –> 46:54

Og det er meget usandsynligt, at man skulle komme igennem sådan en rute,
46:54 –> 46:57

hvor alle påvirkninger trækker samme vej.
46:57 –> 47:00

Og det er jo derfor, at kurven er flad ude i siderne.
47:00 –> 47:03

For for at komme derud, så skulle man jo blive ved med at være så heldig,
47:03 –> 47:07

at man kun bevægede sig til højre eller kun bevægede sig til venstre.
47:07 –> 47:11

Det svarer til at slå plat eller krone, og blive ved med at få plat,
47:11 –> 47:14

eller blive ved med at få krone.
47:14 –> 47:16

Det gør man typisk ikke, så de fleste resultater ligger omkring midten
47:16 –> 47:20

af denne her normalfordelingskurve, og laver denne her klokkeform.
47:20 –> 47:25

Nå, men det var bare for at sige, at Galton faktisk bidrog med nogle meget
47:27 –> 47:31

centrale og vigtige ting.
47:31 –> 47:33

Samtidig giver The Galton Board et godt billede på hans besættelse
47:33 –> 47:37

af statistik og måling.
47:37 –> 47:39

Jeg ved ikke, om vores billedannende evne er normalfordelt,
47:39 –> 47:43

men det er i hvert fald noget, der ligner.
47:43 –> 47:45

De fleste mennesker placerer sig i midtområdet, og så er der færre ude i hver
47:45 –> 47:49

ekstreme ende.
47:49 –> 47:51

Francis Galton lavede alle mulige kuriøse eksperimenter for at undersøge
47:51 –> 47:55

forskelle på mennesker.
47:55 –> 47:57

Han målte f.eks. folks reaktionstid på en togstation, fordi han fik den idé,
47:57 –> 48:01

at han kunne notere, hvor hurtigt folk trak deres fødder til sig,
48:01 –> 48:05

når toget kørte ind.
48:05 –> 48:07

Jeg forstår ikke helt detaljerne i, hvordan det fungerede,
48:07 –> 48:09

men forsøget blev angivelig stoppet af jernbanepersonalet.
48:09 –> 48:13

Galton havde også en interesse i fingeraftryk, og i den periode, hvor han var
48:13 –> 48:17

mest interesseret i det, så indsamlede han aftryk fra alle dem, han kendte,
48:17 –> 48:21

og sig selv og sine husholderske, og så videre, men også tilfældige mennesker,
48:21 –> 48:25

han stødte på på gaden.
48:25 –> 48:27

Så samlede han de her aftryk ind og lavede statistik over dem, og så videre.
48:27 –> 48:31

Der er mange andre lignende anekdoter.
48:31 –> 48:35

Så Galton var virkelig besat af det, man kan kalde antropometriske studier,
48:35 –> 48:39

altså menneskemåling.
48:39 –> 48:42

Og det er jo så også der, hvor Francis Galton, ud over at være et geni og have
48:42 –> 48:46

leveret store bidrag til statistik og meget andet, også er en figur,
48:46 –> 48:50

man får lyst til at tage lidt afstand fra.
48:50 –> 48:53

Han repræsenterer nogle tankegange, både i ham selv og i tiden,
48:53 –> 48:57

som giver en lidt dårlig smag i munden.
48:57 –> 49:00

Altså han gik lidt for meget op i at måle folks hovedformer,
49:00 –> 49:03

intelligens og var irriterende interesseret i, hvordan det fordelt siger
49:03 –> 49:07

i forhold til datidens rasebegreb.
49:07 –> 49:10

Men det skal det ikke handle om her.
49:10 –> 49:13

I 1870’erne udførte Galton et studie om folks forestillingsevne.
49:13 –> 49:18

Og det er jo det, vi skulle frem til.
49:18 –> 49:21

Han bad simpelthen en række personer om at beskrive deres morgenmad
49:21 –> 49:24

så detaljeret som muligt, udelukkende ved at forestille sig den,
49:24 –> 49:28

altså ved at fremkalde et mentalt billede.
49:28 –> 49:31

Og der opdagede han så, at nogle respondenter kunne levere
49:31 –> 49:34

meget levende beskrivelser af morgenmadden med masser af detaljer,
49:34 –> 49:37

og der var andre, der havde svært ved at forestille sig noget som helst.
49:37 –> 49:41

Så det her studie afslørede i hvert fald for Galton,
49:41 –> 49:44

at der er meget store individuelle forskelle i evnen til visuel billeddannelse.
49:44 –> 49:50

Jeg har gravet det her studie frem fra 1880’erne,
49:50 –> 49:54

Statistik over mental billeddannelse,
49:54 –> 49:56

og det er så sjovt at læse, at jeg tillader mig at læse nogle fyldige uddrag.
49:56 –> 50:01

Det overordnede formål med min undersøgelse er at finde frem til fakta,
50:01 –> 50:05

der kan definere de naturlige varianter af mentale dispositioner
50:05 –> 50:09

hos de to køn og hos forskellige raser,
50:09 –> 50:12

og give pålidelige data om den relativ hyppighed,
50:12 –> 50:15

hvormed forskellige evner neder afs i forskellige grader.
50:15 –> 50:19

Den særlige gren af undersøgelsen, som dette memorandum refererer til,
50:19 –> 50:24

er mental billeddannelse.
50:24 –> 50:26

Det vil sige, at jeg ønsker at definere de forskellige grader af livagtighed,
50:26 –> 50:30

hvormed forskellige personer har evnen til at genkalde sig velkendte scener
50:30 –> 50:34

i form af mentale billeder,
50:34 –> 50:36

og de særlige træk ved forskellige personers mentale visioner.
50:36 –> 50:40

De første spørgsmål jeg stillede drejede sig om belysning,
50:40 –> 50:44

definition og farvning af det mentale billede,
50:44 –> 50:47

og de var formuleret som følger.
50:47 –> 50:49

Jeg citerer fra min anden og reviderede spørgeguide.
50:49 –> 50:53

Før du tager fat på et af spørgsmålene på den modsatte side,
50:53 –> 50:57

så tænk på et bestemt objekt,
50:57 –> 50:59

antag at det er dit morgenbor, som du satte dig til i morges,
50:59 –> 51:03

og overvej nøje det billede, der rejser sig for dit indre øje.
51:03 –> 51:07

1. Belysning. Er billedet svagt eller ret klart?
   51:08 –> 51:12

Er det et lysstyrke sammenlignende med den faktiske scene?
51:12 –> 51:16

2. Definition. Er alle objekterne ret veldefinerede på samme tid,
   51:16 –> 51:22

eller er det sted, hvor definitionen er skarpest på et hvilket som helst tidspunkt,
51:22 –> 51:26

mere sammentrængt end det er i en virkelig scene?
51:26 –> 51:29

3. Farver. Er farverne på porcelanet, på toasten,
   51:29 –> 51:36

på brødskåben, sennepen, kødet, parcellen eller hvad der nu har været på bordet,
51:36 –> 51:41

ret tydelige og naturlige?
51:41 –> 51:44

De første resultater af min undersøgelse forbløffede mig.
51:44 –> 51:49

Jeg var begyndt med at udspørge venner i den videnskabelige verden,
51:49 –> 51:52

da de var de mest sandsynlige til at give præcise svar om denne evne til at visualisere,
51:52 –> 51:57

som romanforfattere og diktere konstant hentyder til,
51:57 –> 52:01

som har sat et varet præg på ordforrådet i alle sprog,
52:01 –> 52:04

som leverer det materiale, som drømme og de velkendte hallucinationer
52:04 –> 52:08

hos syge mennesker er bygget op omkring.
52:08 –> 52:11

Til min forbløffelse fandt jeg ud af, at langt de fleste af de videnskabsmænd,
52:11 –> 52:15

som jeg først henvendte mig til, protesterede over,
52:15 –> 52:18

at de ikke kendte til mentale billeder,
52:18 –> 52:20

og de betragtede det som fantasifuldt og fantastisk af mig,
52:20 –> 52:24

at antage at ordene “mentale billeder” virkelig udtrykte det,
52:24 –> 52:28

som jeg troede, at alle antog, at de betød.
52:28 –> 52:30

De havde ikke mere begreb om dets sande natur, end en farveblind mand,
52:30 –> 52:34

der ikke har opdaget sin defekt, har om farvers natur.
52:34 –> 52:37

De havde en mental mangel, som de ikke var klar over,
52:37 –> 52:40

og de antog naturlig nok, at de, der var normalt begavede, var romantiske.
52:40 –> 52:46

For at illustrere deres mentale indstilling, vil det være tilstrækkeligt
52:46 –> 52:49

at citere et par linjer fra et brev fra en af mine korrespondenter, som skriver,
52:49 –> 52:54

“Disse spørgsmål forudsætter, at man er enig i en slags påstand om
52:54 –> 52:58

‘sindets øje’ og ‘de billeder’, som det ser.”
52:58 –> 53:03

Det peger på en indledende fejlslutning.
53:03 –> 53:06

Det er kun ved en talemåde, at jeg kan beskrive mine rendringer om en scene
53:06 –> 53:09

som et “mentalt billede”, som jeg kan “se” med mit “sindets øje”.
53:09 –> 53:15

Jeg ser det ikke.
53:15 –> 53:17

Ligeså let som en mand ser de tusind linjer af sofaglæs,
53:17 –> 53:21

som han underbehør et presapparat til at gentage.
53:21 –> 53:24

Hukommelsen besidder det.
53:24 –> 53:28

Meget af det samme resultat fuldte af nogle forspørgseler, som en ven foretog for mig
53:28 –> 53:32

blandt medlemmerne af Det Franske Institut.
53:32 –> 53:35

På den anden side, når jeg talte med personer, som jeg mødte i det almindelige samfund,
53:35 –> 53:40

fandt jeg en helt anden disposition fremherskende.
53:40 –> 53:43

Mange mænd og et endnu større antal kvinder og mange drenger og piger
53:43 –> 53:47

erklærede, at de sædvanligvis så mentale billeder,
53:47 –> 53:50

og at det var helt tydeligt for dem og fuldt af farver.
53:50 –> 53:53

Jo mere jeg pressede og krydsforhørte dem og erklærede mig tvivlende,
53:53 –> 53:57

jo mere indlysende blev sandheden i deres første påstand.
53:57 –> 54:00

De beskrev deres billeder i mindste detaljer,
54:00 –> 54:03

og de talte i en tone af overraskelse over min tøven med at acceptere, hvad de sagde.
54:03 –> 54:09

Jeg følte, at jeg selv ville have talt præcis som de gjorde,
54:09 –> 54:12

hvis jeg havde beskrevet en scene, der lå foran mine øjne i fuldt dagslys,
54:12 –> 54:16

til en blind mand, der blev ved med at tvivle på synets virkelighed.
54:16 –> 54:20

Beroliget af dette begyndte jeg igen at spørge blandt videnskabelige mænd
54:20 –> 54:24

og fandt snart spredte eksempler på det, jeg søgte,
54:24 –> 54:27

men på ingen måde samme overflod som andre steder.
54:27 –> 54:30

Jeg lod så mine spørgsmål cirkulere mere generelt blandt mine venner
54:30 –> 54:34

og fik på den måde de svar, som er hovedemnet i denne erindring.
54:34 –> 54:38

Svarerne kom fra personer af begge køn og i forskellige alver,
54:38 –> 54:42

men jeg vil begrænse mine bemærkninger i dette nødvendigvis korte memorandum
54:42 –> 54:47

til de erfaringer, der stammer fra de mandlige køn.
54:47 –> 54:50

Her er så to ret bemærkelsesværdige resultater.
54:50 –> 54:55

Det ene er den beviste mulighed for at opnå statistisk indsigt
54:55 –> 54:59

i andre menneskers tankeprocesser.
54:59 –> 55:02

Og det andet er, at videnskabelige mænd som klasse
55:02 –> 55:06

har svage evner til visuel repræsentation.
55:06 –> 55:09

Der er ingen som helst tvivl om det sidste punkt, uanset hvordan man forklarer det.
55:09 –> 55:14

Min egen konklusion er, at en overparerthed til at opfatte klare mentale billeder
55:14 –> 55:19

er i modstrid med tillegnelsen af vaner med meget generaliseret og abstrakt tænkning.
55:19 –> 55:24

Og at hvis evnen til at producere dem nogensinde har været besidet af mænd,
55:24 –> 55:29

der tænker hårdt, er den meget tilbøjelig til at gå tabt ved manglende bro.
55:29 –> 55:34

De højeste hjerner er sandsynligvis dem, hvor den ikke er tabt,
55:34 –> 55:38

men underordnet og er klar til bro ved passende lejligheder.
55:38 –> 55:42

Jeg er dog nødt til at sige, at den manglende evne ser ud til at blive erstattet
55:42 –> 55:46

så nødigt af andre former for forestillingsevne,
55:46 –> 55:50

som jeg tror udsageligt er forbundet med den motoriske sands,
55:50 –> 55:53

at mænd, der erklærer sig helt uden evnen til at se mentale billeder,
55:53 –> 55:57

alligevel kan give livagtige beskrivelser af hvad de har set,
55:57 –> 56:00

og på anden måde udtrykke sig som om de var begavet med en livende visuel fantasi.
56:00 –> 56:05

(Musik)
56:05 –> 56:08

Ja, det var lidt om Sir Francis Galton,
56:43 –> 56:47

med uddrag fra hans memorandum om hans undersøgelse af menneskers meget forskellige evne
56:47 –> 56:52

til at visuelt genkalde sig deres morgenbor.
56:52 –> 56:56

Du lytter til “Om det hele og resten”.
56:56 –> 57:00

En podcast, der handler om det hele
57:00 –> 57:05

og resten,
57:05 –> 57:08

som navnet
57:08 –> 57:11

angiver.
57:11 –> 57:14

(Musik)
57:14 –> 57:17

Det er jo ikke, fordi der ikke foregår noget i min indre verden.
57:46 –> 57:51

Og hvis man ligesom skulle sige, at jeg danner forestillinger,
57:51 –> 57:54

så er det selvfølgelig, at jeg danner forestillinger.
57:54 –> 57:57

Ja.
57:57 –> 58:00

På hvad er det så for nogen?
58:00 –> 58:02

Jo, men der sagde du på et tidspunkt noget,
58:02 –> 58:06

som også måske er et eksempel på det her, der er svært at tale om.
58:06 –> 58:09

Det der med, at man prøver med introspektioner
58:09 –> 58:12

og ikke bare lægger mærke til, hvad er det, der foregår,
58:12 –> 58:15

hvordan vil man beskrive det, der foregår.
58:15 –> 58:18

Så hvis jeg for eksempel prøver at se for mig,
58:18 –> 58:21

om det er med åbne eller lukkede øjne,
58:21 –> 58:23

og jeg prøver at tænke på min børns ansigter.
58:23 –> 58:26

Det er et godt eksempel på,
58:26 –> 58:29

fordi det er noget, der står mig nært.
58:29 –> 58:32

Det er nogen, jeg har set mange gange.
58:32 –> 58:34

Det er nogen, jeg holder meget af.
58:34 –> 58:36

Ikke alene har jeg set mange gange,
58:36 –> 58:38

men jeg har mange gange, som man gør som forælder,
58:38 –> 58:42

siddet og virkelig taget deres ansigtstræk ind,
58:42 –> 58:47

og deres udtryk ind.
58:47 –> 58:50

Når jeg så prøver at genkalde mig,
58:50 –> 58:56

for eksempel Tone, min yngste,
58:56 –> 58:59

og prøver at se hende for mig,
58:59 –> 59:03

så vil jeg sige,
59:03 –> 59:05

at hvis vi taler om billeder,
59:05 –> 59:07

noget jeg kan forstå som visuelt,
59:07 –> 59:10

så er vi…
59:10 –> 59:13

Det er ikke sådan, at der slet ikke er noget,
59:13 –> 59:16

men hold da op, hvor er der lidt?
59:16 –> 59:21

Hvor er det, hvad skal man sige, utydeligt?
59:21 –> 59:24

Hvor er det sort-hvidt?
59:24 –> 59:26

Hvor er det lav kontrast?
59:26 –> 59:27

Hvor er det væk med det samme?
59:27 –> 59:29

Jeg kan slet ikke fastholde det.
59:29 –> 59:31

Nej, nej, nej.
59:31 –> 59:33

Hvis jeg så tænker,
59:34 –> 59:36

men det betyder ikke, at jeg ikke har en masse omkring Tone,
59:36 –> 59:41

ligesom i min indre verden,
59:41 –> 59:43

men det, jeg har, det vil mere være,
59:43 –> 59:46

for eksempel gå i en motorisk retning,
59:46 –> 59:51

en taktiv retning.
59:51 –> 59:54

Jeg kan fornemme størrelsen af hendes hoved.
59:54 –> 59:58

Jeg har ideen om,
59:58 –> 01:00:00

vægten af hende, når jeg holder hende,
01:00:01 –> 01:00:05

eller hvor meget hun fylder,
01:00:05 –> 01:00:09

hvis vi skulle omfavne hende.
01:00:09 –> 01:00:12

Og jeg vil lige sige,
01:00:12 –> 01:00:14

når jeg virkelig sætter alt ind på,
01:00:14 –> 01:00:17

at forestille mig noget visuelt,
01:00:17 –> 01:00:19

og prøver at…
01:00:19 –> 01:00:20

Jeg ved ikke, hvilken muskel der er, jeg skal spænde på,
01:00:20 –> 01:00:22

men jeg prøver at gøre alt, hvad jeg kan.
01:00:22 –> 01:00:25

Så har jeg også en lidt fornemmelse af,
01:00:25 –> 01:00:27

at jeg på en måde…
01:00:27 –> 01:00:29

Jeg kan godt identificere en blikretning,
01:00:29 –> 01:00:33

en måde, jeg ville kigge rundt, hvis der var et billede.
01:00:33 –> 01:00:38

Så der er en masse motorik.
01:00:38 –> 01:00:41

Jeg blev mærke i, at du sagde,
01:00:41 –> 01:00:43

i forhold til hvor toilettet ligger,
01:00:43 –> 01:00:46

på det der hotelværelse,
01:00:46 –> 01:00:48

ligger det til højre eller venstre,
01:00:48 –> 01:00:49

og jeg spurgte,
01:00:49 –> 01:00:50

er det en visuel viden, du har?
01:00:50 –> 01:00:52

Og så siger du,
01:00:52 –> 01:00:53

at den er meget rummelig, osv.
01:00:53 –> 01:00:55

Og det har jeg også nemt ved,
01:00:55 –> 01:00:57

at når jeg forestiller mig et eller andet,
01:00:57 –> 01:00:59

så har jeg en kropslig parathed i forhold til det,
01:00:59 –> 01:01:03

som jeg på en eller anden måde kan fornemme.
01:01:03 –> 01:01:06

Jeg ved, hvordan jeg vil orientere mig i forhold til det,
01:01:06 –> 01:01:09

og den viden eller den fornemmelse,
01:01:09 –> 01:01:11

som ligesom sidder i en,
01:01:11 –> 01:01:13

den er meget mere tydelig for mig,
01:01:13 –> 01:01:16

og meget nemmere for mig at fastholde,
01:01:16 –> 01:01:17

end noget, jeg ville kalde visuelt.
01:01:17 –> 01:01:19

Det kan jeg godt følge, faktisk.
01:01:19 –> 01:01:21

Det kan jeg godt følge.
01:01:21 –> 01:01:22

Hvad følge…
01:01:22 –> 01:01:23

Vil det være vanskeligere at undvære den?
01:01:23 –> 01:01:26

Altså, den er meget orienterende, ikke?
01:01:26 –> 01:01:28

Eller, den er sådan ret fundamenten…
01:01:28 –> 01:01:31

Ja.
01:01:31 –> 01:01:32

Jeg kan godt følge også lidt.
01:01:32 –> 01:01:35

Ja, det kan jeg godt følge.
01:01:35 –> 01:01:37

Men det er sgu da…
01:01:37 –> 01:01:41

Det er da endeløst fascinerende.
01:01:41 –> 01:01:44

Altså, det der med…
01:01:44 –> 01:01:46

Ja, hvad det er for noget.
01:01:46 –> 01:01:47

Ja, og hvordan man ligesom skal…
01:01:47 –> 01:01:49

Det her for et fænomen.
01:01:49 –> 01:01:51

Altså, om man bliver ved med at vende tilbage til det der…
01:01:51 –> 01:01:54

Er det virkelig rigtigt, der er så stor en forskel?
01:01:54 –> 01:01:57

Eller er det bare en begrænsning i vores måde at tale om det på?
01:01:57 –> 01:02:00

Ja, jeg skulle lige til at sige…
01:02:00 –> 01:02:01

Eller er det noget helt andet, der gør, at jeg…
01:02:01 –> 01:02:04

Når jeg forestiller mig det der,
01:02:04 –> 01:02:07

at gå ind på et hotel og finde nogen,
01:02:07 –> 01:02:10

at jeg tænker, det er tydeligt for mig,
01:02:10 –> 01:02:14

som fra 0 til 180.
01:02:14 –> 01:02:17

Og du vil tænke, for dig er det omkring 10.
01:02:17 –> 01:02:20

Det er faktisk virkelig, virkelig svært at vide.
01:02:20 –> 01:02:23

Altså, hvordan det reelt adskiller sig.
01:02:23 –> 01:02:27

Altså, det kan jo godt ligne hinanden.
01:02:27 –> 01:02:30

Men okay, der er selvfølgelig meget langt imellem.
01:02:30 –> 01:02:33

Så jeg må alligevel have en tydelig erfaring af,
01:02:33 –> 01:02:37

at det her, det kan jeg godt se for mig.
01:02:37 –> 01:02:39

Det er jo ikke sådan, så det er blandt, i hvert fald.
01:02:39 –> 01:02:41

Det her med den visuelle forestillingsevne,
01:02:42 –> 01:02:46

det er et emne, der passer vældig godt til om det hele og resten.
01:02:46 –> 01:02:51

Man kan dykke ned i det,
01:02:51 –> 01:02:53

og så kan man dukke op næsten, hvor man gerne vil.
01:02:53 –> 01:02:56

Altså, der er dybe, filosofiske spørgsmål,
01:02:56 –> 01:02:59

der kommer op til overvejende.
01:02:59 –> 01:03:01

Og det er jo ikke sådan, at man kan sige,
01:03:01 –> 01:03:03

at man er en person, der er en person,
01:03:03 –> 01:03:05

der er en person, der er en person.
01:03:05 –> 01:03:07

Altså, der er dybe, filosofiske spørgsmål,
01:03:07 –> 01:03:10

der kommer op til overfladen her.
01:03:10 –> 01:03:12

Der er epistemologiske, sprogteoretiske,
01:03:12 –> 01:03:15

psykologiske, eksistentielle, personlige spørgsmål.
01:03:15 –> 01:03:19

Det handler på en gang om abstrakte spørgsmål,
01:03:19 –> 01:03:23

som kan synes helt fremmede,
01:03:23 –> 01:03:25

samtidig med, at det handler om noget af det mest velkendte og intime.
01:03:25 –> 01:03:29

Der er tusind andre ting, det vil være oplagt at komme ind på her.
01:03:29 –> 01:03:34

Men vi skal lige stå stille til at tænke på
01:03:34 –> 01:03:36

og runde episoden af.
01:03:36 –> 01:03:38

Nu har jeg lyst til at dele nogle tanker om synssansen,
01:03:38 –> 01:03:44

og om, hvordan den er så vigtig for os,
01:03:44 –> 01:03:46

så privilegeret en sans,
01:03:46 –> 01:03:48

at det kan give os nogle misvisende måder
01:03:48 –> 01:03:50

at tænke om sprog og betydning på.
01:03:50 –> 01:03:52

Og så skal vi ikke glemme,
01:03:52 –> 01:03:54

at til allersidst skal vi høre fra
01:03:54 –> 01:03:56

om det heles automatiske telefonsvarer.
01:03:56 –> 01:03:59

Synssansen er på mange måder den vigtigste sans.
01:04:02 –> 01:04:06

Det er den, der giver os mest information om verden og hinanden,
01:04:06 –> 01:04:10

og det er den, der bruger flest ressourcer i hjernen.
01:04:10 –> 01:04:14

Det er både et fysisk og biologisk faktum.
01:04:14 –> 01:04:18

Så det er ikke så mærkeligt,
01:04:18 –> 01:04:20

at vi er tilbøjelige til at privilegere den
01:04:20 –> 01:04:22

i alle mulige sammenhænge.
01:04:22 –> 01:04:24

Hvis man spørger til, hvordan sprog egentlig virker,
01:04:24 –> 01:04:28

og det er jo et godt spørgsmål,
01:04:28 –> 01:04:30

altså fx, hvordan kan ordet hamster betyde hamster,
01:04:30 –> 01:04:35

så er der en typisk naiv retningsvaret kan gå i,
01:04:35 –> 01:04:39

nemlig via billeder.
01:04:39 –> 01:04:41

Idéen er noget i stil med,
01:04:41 –> 01:04:43

at ordet hamster i sig selv har svært ved at betyde hamster,
01:04:43 –> 01:04:47

for det er jo bare nogle abstrakte tegn,
01:04:47 –> 01:04:49

for enten det er skrift eller lyd.
01:04:49 –> 01:04:51

Så man tænker, at det der sker er,
01:04:51 –> 01:04:53

at vi har en stor billedordbog inde i hovedet,
01:04:53 –> 01:04:56

så slår vi ordet hamster op,
01:04:56 –> 01:04:58

og så er der et billede af en hamster.
01:04:58 –> 01:05:00

Det billede, tænker man, har meget nemmere ved at betyde hamster,
01:05:00 –> 01:05:05

end ordet hamster har.
01:05:05 –> 01:05:07

Billedet gør det nærmest af sig selv,
01:05:07 –> 01:05:09

for det ligner jo.
01:05:09 –> 01:05:10

Billedet af hamsteren ligner hamstere,
01:05:10 –> 01:05:13

opgaven er klaret,
01:05:13 –> 01:05:15

ordet betyder ved at henvise til billeder,
01:05:15 –> 01:05:17

og billederne betyder af sig selv.
01:05:17 –> 01:05:20

Det kan lyde tilforladeligt,
01:05:20 –> 01:05:23

men der er mange problemer i den fortælling.
01:05:23 –> 01:05:25

For det første er der jo ikke rigtig nogen billeder,
01:05:27 –> 01:05:29

der er ikke rigtig nogen billedbog.
01:05:29 –> 01:05:31

Altså, vi bliver ved med at tale om indre billeder,
01:05:31 –> 01:05:34

men selv det mest billeddannende menneske,
01:05:34 –> 01:05:37

må indrømme, at der ikke er billeder at finde inde i kraniet.
01:05:37 –> 01:05:41

Det ville være underligt,
01:05:41 –> 01:05:43

hvis der var billeder i bevidsthedens teater,
01:05:43 –> 01:05:46

så ville vi have brug for et indre teaterpublikum,
01:05:46 –> 01:05:49

og hvad sker der inde i deres hoved?
01:05:49 –> 01:05:51

Og sådan kan man blive ved.
01:05:51 –> 01:05:53

Eller rettere sagt, sådan kan man ikke blive ved,
01:05:53 –> 01:05:55

for det vil jo kræve en uendelighed af billeder
01:05:55 –> 01:05:58

og beskure med billeder inde i.
01:05:58 –> 01:06:01

For det andet virker forklaringen måske nok plausibel,
01:06:01 –> 01:06:04

når man tænker på ord som hamster eller elefant,
01:06:04 –> 01:06:07

men hvad med ord som for, det, andet,
01:06:07 –> 01:06:11

eller virker, forklaringer, eller måske,
01:06:11 –> 01:06:14

plausibel, eller når, eller man,
01:06:14 –> 01:06:17

eller tænker, eller på, eller ord, eller som, osv.
01:06:17 –> 01:06:22

Det er selvfølgelig muligt,
01:06:22 –> 01:06:23

men jeg tror, de færreste knytter billeder
01:06:23 –> 01:06:26

til al den slags ord,
01:06:26 –> 01:06:28

som jo er meget vigtige i vores sprog.
01:06:28 –> 01:06:31

Så hvordan skal vi så svare?
01:06:31 –> 01:06:34

Hvordan kan ordet hamster betyde hamster?
01:06:34 –> 01:06:37

Lige meget hvordan man vil svare,
01:06:37 –> 01:06:39

så er det klart, at vi har brug for et betydningsindhold,
01:06:39 –> 01:06:42

som kan aktiveres ved hjælp af det her ord.
01:06:42 –> 01:06:45

Den pointe, der er vigtig her,
01:06:45 –> 01:06:47

det er, at betydningsindholdet ikke er et billede.
01:06:47 –> 01:06:50

Det kan måske være det i nogen sammenhæng.
01:06:50 –> 01:06:52

Det kan være, at billeder er en del af betydningsindholdet,
01:06:52 –> 01:06:56

men billeder betyder også,
01:06:56 –> 01:06:58

og hvad er deres betydningsindhold så?
01:06:58 –> 01:07:00

Flere billeder?
01:07:00 –> 01:07:02

Grunden til, at jeg opholder mig lidt ved det sprogteoretiske,
01:07:02 –> 01:07:05

er, at jeg tror, at den naive billedteori om betydning
01:07:05 –> 01:07:09

er en af årsagerne til,
01:07:09 –> 01:07:11

at mange med billeddanning inden for normalområdet
01:07:11 –> 01:07:13

har svært ved at forstå,
01:07:13 –> 01:07:14

eller ligefrem svært ved at acceptere,
01:07:14 –> 01:07:16

at nogen af os ikke går og danner
01:07:16 –> 01:07:18

alle disse visuelle forestillinger.
01:07:18 –> 01:07:20

For hvis det er den sprogteori, man har,
01:07:20 –> 01:07:23

denne her naive model,
01:07:23 –> 01:07:25

så vil man konkludere, at det ikke kan lade sig gøre,
01:07:25 –> 01:07:28

at opleve og skabe mening uden billeddannelse.
01:07:28 –> 01:07:32

Her kan vi jo sende en tanke til Aristoteles,
01:07:32 –> 01:07:35

der skrev, at sjælen aldrig tænker uden et billede.
01:07:35 –> 01:07:40

Det er en tankegang,
01:07:40 –> 01:07:42

det her med at anse mentale billeder
01:07:42 –> 01:07:44

for at være helt nødvendige i betingelser for tænkning og for betydning,
01:07:44 –> 01:07:49

som man kan finde mange steder rundt omkring.
01:07:49 –> 01:07:53

Men det er en naiv teori og en naiv model.
01:07:53 –> 01:07:57

Så ud med den.
01:07:57 –> 01:07:59

Jeg kan ikke sådan lige hurtigt tilbyde
01:07:59 –> 01:08:01

et færdigpakket alternativ til den naive teori,
01:08:01 –> 01:08:05

men skilt med detaljerne i det.
01:08:05 –> 01:08:07

Under alle omstændigheder, så har vi
01:08:07 –> 01:08:09

betydningsinhold, der er knyttet til ord,
01:08:09 –> 01:08:12

betydningsinhold, der er i endnu højere grad knyttet til sætninger,
01:08:12 –> 01:08:15

og i endnu højere grad knyttet til sprog og kommunikation,
01:08:15 –> 01:08:18

der optræder i livets strøm, kan vi sige,
01:08:18 –> 01:08:21

i kontekster, der er meningsfulde for os.
01:08:21 –> 01:08:24

Det betydningsinhold optræder typisk i helheder,
01:08:24 –> 01:08:27

som en slags pakker.
01:08:27 –> 01:08:29

Og billeder er ofte en del af de her pakker.
01:08:29 –> 01:08:32

Men de kan ikke stå alene.
01:08:32 –> 01:08:35

Det er der ikke noget, der kan.
01:08:35 –> 01:08:37

Jeg har en gammel og simpel tanke,
01:08:37 –> 01:08:39

der er knyttet til spørgsmålet om, hvad der foregår i os,
01:08:39 –> 01:08:42

altså hvordan vi kan beskrive den bevidsthedstrøm, vi har.
01:08:42 –> 01:08:46

Tanken er den simple, at man måske skulle se på den samlede mængde af medieudtryk,
01:08:46 –> 01:08:51

vi skaber og bruger, og så sige, at det virker som en fornuftig start,
01:08:51 –> 01:08:55

at opfatte alle de her medieudtryk som tætte spejlinger af,
01:08:55 –> 01:08:59

hvad der foregår inden i os.
01:08:59 –> 01:09:02

Der er jo f.eks. bøger, som kun består af tekst.
01:09:02 –> 01:09:05

Der er tekster, der har få illustrationer i form af diagrammer.
01:09:05 –> 01:09:08

Der er tekster, der har rigtig mange billeder.
01:09:08 –> 01:09:10

Der er billedbøger, der har meget få tekster.
01:09:10 –> 01:09:13

Der er rene billedbøger.
01:09:13 –> 01:09:15

Der er en lang række blandinger.
01:09:15 –> 01:09:16

Der er magasiner, der er videomedier, der er interaktive medier osv.
01:09:16 –> 01:09:22

Og min gamle tanke er altså den, at en stor liste over alle de her medieudtryk
01:09:22 –> 01:09:28

samtidig vil være en liste over potentielle indre repræsentationer.
01:09:28 –> 01:09:33

Det er selvfølgelig bare en løs metafor.
01:09:33 –> 01:09:36

Ligesom vi ikke har en hamster indeni eller bedler indeni,
01:09:36 –> 01:09:39

så har vi heller ikke medier indeni.
01:09:39 –> 01:09:42

Men for mig er det en mindre misvisende metafor,
01:09:42 –> 01:09:45

fordi den bevarer variationerne, potentialerne og diversiteten.
01:09:45 –> 01:09:51

(Musik)
01:09:51 –> 01:09:56

(Musik)
01:09:56 –> 01:09:59

(Musik)
01:10:03 –> 01:10:14

(Musik)
01:10:14 –> 01:10:22

(Musik)
01:10:23 –> 01:10:26

(Musik)
01:10:26 –> 01:10:42

(Musik)
01:10:43 –> 01:10:46

(Musik)
01:10:46 –> 01:10:55

(Musik)
01:10:55 –> 01:10:58

Ja, hej om det hele og resten.
01:11:24 –> 01:11:44

Jeg hedder Morten Søndergaard.
01:11:44 –> 01:11:46

Jeg vil bare sige, at jeg er utroligt glad for at lytte med.
01:11:46 –> 01:11:51

Og når jeg lytter, så går jeg tit rundt.
01:11:51 –> 01:11:58

Det hvor jeg bor, jeg bor på et bjerg i Italien.
01:11:58 –> 01:12:02

Uden for det hele, kunne man sige, men også midt i det hele.
01:12:02 –> 01:12:08

Jeg bor på det her bjerg, og jeg går rundt mellem træerne.
01:12:08 –> 01:12:12

Når jeg lytter til om det hele og resten, så er det som om,
01:12:12 –> 01:12:17

at alle de her samtaler, jeg lytter til, ligesom bliver hængende i træerne,
01:12:17 –> 01:12:22

når jeg så kommer forbi senere en anden dag.
01:12:22 –> 01:12:26

Så er det ligesom, jeg kan se eller høre
01:12:26 –> 01:12:30

Anders Søgaard sidde oppe i kornerne,
01:12:30 –> 01:12:34

eller Pernille Louise Dalsgaard i et andet træ,
01:12:34 –> 01:12:38

som vil støtte mig herovre.
01:12:38 –> 01:12:40

Det synes jeg er ret fint at sidde genvendt ved podcasten.
01:12:40 –> 01:12:46

Men det jeg egentlig vil sige, det var, at det lød altså til,
01:12:46 –> 01:12:50

at der allerede er et tema på spil i podcasten.
01:12:50 –> 01:12:53

Og det er det her med, at hjernen kaster en forventning fremad hele tiden.
01:12:53 –> 01:12:59

Og at det i virkeligheden er hjernens funktionsmåde,
01:12:59 –> 01:13:04

at den projecerer.
01:13:04 –> 01:13:07

Den blander hypoteser, kunne man også sige,
01:13:07 –> 01:13:11

om hverden, som så ligesom enten forkastes eller opføles.
01:13:11 –> 01:13:18

Og det er sådan, den hele tiden er i gang med.
01:13:18 –> 01:13:23

Glæder om, at det også gælder at lytte.
01:13:23 –> 01:13:26

Men i hvert fald synes den, tror jeg ikke, at det er ret tydeligt.
01:13:26 –> 01:13:29

Og det jeg lægger mærke til, når jeg går rundt mellem træerne,
01:13:29 –> 01:13:33

er, at de her oliventræer, de her gamle, grå oliventræer,
01:13:33 –> 01:13:37

på mange måder ligner kroppe.
01:13:37 –> 01:13:41

Og jeg ser meget tæt ud af øjenkrogen i det, jeg vender mit blik,
01:13:41 –> 01:13:48

at forventninger om et menneske, der måske så lige hopper om et træ og gemmer sig.
01:13:48 –> 01:13:55

Men det er bare meget, meget tydeligt, har jeg lagt mærke til,
01:13:55 –> 01:13:58

at min hjerne hele tiden forventer andre kroppe i verden.
01:13:58 –> 01:14:09

Og at træerne er sådan nogle kropsgeneratorer, der står der rundt omkring mig.
01:14:09 –> 01:14:18

Så jeg lægger virkelig mærke til, det er egentlig min konklusion her,
01:14:18 –> 01:14:22

i denne begejstrede fan-hilsen,
01:14:22 –> 01:14:28

at det tema, som podcasten henter tilbage til,
01:14:28 –> 01:14:36

kan jeg dermed bekræfte er tilfreds, i min verden i hvert fald.
01:14:36 –> 01:14:45

Og det kunne jo være, at podcasten havde lyst til at gå længere af den vej,
01:14:45 –> 01:14:53

måske til en psykolog eller en hjerteforsker,
01:14:53 –> 01:14:57

som mødte om disse ting.
01:14:57 –> 01:15:00

Det kunne jeg da være meget interesseret i at overvælge mere om.
01:15:00 –> 01:15:05

Ring til om det hele, læg en besked. Ring til om det hele, læg en besked.
01:15:05 –> 01:15:13

Du kan stille et spørgsmål, lægge en kommentar, eller gøre noget andet.
01:15:13 –> 01:15:20

Ring til om det hele, og resten på nr. 77 34 24 20.
01:15:20 –> 01:15:28

Ring til om det hele, og læg en besked.
01:15:28 –> 01:15:34

Røgsmand på nr. 77 34 24 20.
01:15:34 –> 01:15:41

Røgsmand om det hele, og læg en besked.
01:15:41 –> 01:15:46

Røgsmand på nr. 77 34 24 20.
01:15:46 –> 01:15:52

Kan du forestille dig, du har lyttet til “Om det hele og resten”?
01:15:52 –> 01:15:59

Tekst og produktion Thomas Tøfner. Musikstykket “Mindepind” var af Kalle Esbjørn Tøfner.
01:15:59 –> 01:16:07

Øvrige medvirkende var Helle Skov Fogh og Tone Esbjørn Tøfner.
01:16:07 –> 01:16:12

Husk at like og subscribe, og anbefale det hele til alle.
01:16:12 –> 01:16:17

Jeg skulle hilse mange gange fra Thomas.
01:16:17 –> 01:16:21

Undskyld, jeg afbryder. Nu ved jeg ikke, om det er min forestillingsevne, men det er som om der er en hund, der gør.
01:16:22 –> 01:16:41

Jeg tror, at den hund gør uden for vores forestillingsevne.
01:16:41 –> 01:16:48

Jeg tror, det er ved at blive en del af naboernes forestillingsevne.
01:16:48 –> 01:16:53

Så man kunne lige overveje, at man går ud og kigger, hvad der er fat.
01:16:53 –> 01:16:58

Man kunne også tænke på, hvad en hund inddrager livet. Den drømmer jo.
01:16:58 –> 01:17:04

Hvad for en forbundet gøgning, med at der kommer en. Hvad så? Hvad var der fat, Shirley? Hvorfor kører du?
01:17:04 –> 01:17:15